Kalendereditoren

Valg af basisdesign

Når kalender-editoren åbnes, er det første, der vises, dialogvinduet "Vælg et design".
Dette "basisdesign" er en skabelon, som benyttes til alle dine kalendersider. Alle sider (med undtagelse af forsiden) får samme kalendarium.

I editoren kan du derefter finde en anden variant af basisdesignet med flere fotos eller en anden baggrundsfarve (i det omfang det findes).
Selve kalendariet kan dog ikke redigeres eller ændres. Det er kun muligt med "Layouts", hvis du laver din kalender "Uden design" (knappen nederst til højre).
Du skal altså på forhånd beslutte dig for, om du vil lave din kalender med et basisdesign eller med et layout.
Forskellen er følgende:
Ved et "basisdesign" er en del fastlagt på forhånd, og dine designmuligheder er meget begrænsede. Til gengæld er det meget let at lave en flot kalender.
Ved et "Layout" kan du udforme din kalender individuelt, men det kræver en del mere tid og arbejde.
Hvis du selv vil skabe designet, skal du trykke på knappen "Uden design" nederst til højre.

Basisdesignene er opdelt i to vinduer med oversigtsbilleder af kalenderne.
Når du dobbeltklikker på oversigtsbilledet, indlæses skabelonen til kalendersiderne i editoren, og dialogvinduet lukkes.

Standardkalender (uden tillæg)

Disse kalenderdesign er mere enkle og kan benyttes uden ekstra udgifter.

Designerkalender (med designtillæg)

Disse designerkalendere er skabt med større indsats af professionelle designagenturer, hvilket naturligvis også giver større omkostninger.
Derfor opkræves der et moderat "designtillæg" for en designerkalender. Beløbet vises i overskriften for designerkalenderen.
Designtillægget skal først betales ved bestillingen.

Ændring af basisdesign

Under fanebladet "Layout" i editoren finder du knappen "Redigér basisdesign".
Den åbner dialogvinduet "Vælg et design" igen, og du kan vælge et andet basisdesign.

OBS:

Når du aktiverer "Redigér basisdesign", mister du alle de arbejdstrin, du allerede har udført, og starter med en tom kalender igen.

Editoren

Produktegenskaberne for en kalender

Her kan du indstille, hvilket år kalenderen skal gælde for og hvilken måned, den skal starte med. Kalenderåret strækker sig over 12 måneder, startende med den måned, der er indstillet.

Objektudvælgelsen til kalenderen med basisdesign

Objektudvælgelsen består af to forskellige faneblade:
"Fotos" og "Layout"

Fanebladet “Fotos“
Her finder du billeder lokalt (på din harddisk/dine datamedier) eller i dine webalbummer i din fototjeneste på internettet.

Fanebladet “Layout“
Her indstiller du basisfarven på dit kalenderdesign og vælger en designvariation med en anden opdeling af fotos og tekstfelter.

Objektudvælgelsen til kalenderen uden basisdesign

Objektudvælgelsen uden basisdesign består oftest af to forskellige faneblade:
"Fotos" og "Layout".

Vælg en baggrund til det kalenderblad, der vises i editoren, hvis du ønsker det. Du kan lade baggrunden være hvid, eller bruge et af dine egne billeder som baggrund (kommando i billedets kontekstmenu).
Du kan vælge mellem forskellige færdige ”Layouts” med forskellige kalendarier, find et du synes om.
Indsæt derefter de ønskede billeder i layoutet på kalenderbladet.

Tip: Vælg billeder, der passer til årstiderne. Eller billeder, der passer til særlige lejligheder. (Eksempel: Et bryllupsbillede i den måned, hvor man har bryllupsdag).

Storyboardet

(Bortfalder ved årskalenderen, da den kun består af en enkelt side).

Alle sider i kalenderen, inkl. forsiden, vises her som miniaturebilleder i storyboardet, så det er nemmere at navigere og få overblik.

Scrollbaren under storyboardet skubber miniaturebillederne mod højre og venstre.
Et klik med musen på miniaturebillederne åbner den tilsvarende side i arbejdsområdet.

Rækkefølgen på siderne ændrer man ved at venstreklikke på billedeksemplet af den pågældende side og trække billedeksemplet hen til den ønskede position i siderækkefølgen, mens museknappen holdes nede. Måneden opdateres derved automatisk.

Kalenderens objekt-værktøjslinje

I objekt-værktøjslinjen finder man de vigtigste værktøjer eller kommandoer, som man kan anvende på det netop markerede objekt, eller som man kan bruge til at indsætte et nyt objekt med.

Se tooltips.

Ved en kalender med et basisdesign er mange af værktøjerne ikke tilgængelige og vises i en tilsløret udgave.

Se kapitlet ”Objekt-værktøjslinjen".

Kalender-editoren

På kalendereditorens arbejdsflade udformer du dine kalendersider og indsætter fotos via objektudvælgelsen. Du kan selv fremstille et layout med layoutramme og tekster og gemme det som eget layout. Eller du kan bruge et færdigt layout.
(Se kapitlet “Arbejde med layouts”).

Produkt-værktøjslinjen til kalender-editoren

I produkt-værktøjslinjen finder man de vigtigste værktøjer eller kommandoer, man kan anvende til et kalenderblad.
Se kapitlet "Produktværktøjslinjen".

Kalenderindstillinger (kun ved kalendere uden basisdesign)

Når du dobbeltklikker på kalendariet (tabellen med dagene), årstallet eller månedsnavnet i kalender-editoren, åbnes der et vindue med ekstra kalenderindstillinger.

Skema

I en forhåndsvisning kan man følge effekten af ændringerne i kalendariet.

I en valgliste finder du et stort udvalg af foruddefinerede farveskemaer til farvelægning af kalendariets baggrunde, linjer og tekster.

Dernæst indstiller man skrifttypen for alle tekster og tal i kalenderbladet.

Som tredje trin indstilles skriftstørrelsen.
Eftersom der er forskellige skriftstørrelser for de enkelte tekstelementer angiver man skriftstørrelsen i procent af den oprindelige skriftstørrelse (i intervaller på ti), så alle bogstaver og tal skaleres ensartet.

Baggrundsfarven er kun et hjælpemiddel til forhåndsvisningen og har ingen effekt på kalenderen i kalender-editoren.
F.eks. kan man bedre se en hvid skrift på en gennemsigtig tabelbaggrund, hvis baggrunden i udskriftsvisningen er sort.

Er funktionen "Til kalendarier af samme type" aktiveret (med flueben), overtages indstillingerne for alle kalenderblade (måneder) i kalender-editoren, der har det samme kalendarium.

Også årstallet og månedsnavnet kan ændres på denne måde.
Hvis man anvender samme indstillinger for kalendarium, månedsnavn og årstal, passer de godt sammen. Men man kan sagtens afvige fra det, hvis man synes, resultatet er godt.

Generelt

Under fanebladet “Generelt“ indstiller man kalenderens startmåned og startår (på samme måde som under ”Produktegenskaber).

Ved nogle kalendarier, som f.eks. ved køkken- og familiekalendere, er der mulighed for at indsætte kolonner i kalenderen.
I kolonneoverskrifterne kan du indsætte navnene på dine familiemedlemmer, så hvert familiemedlem har sit eget område til notater og aftaler.
I den første overskriftslinje kommer overskriften for den første kolonne, i næste linje overskriften til kolonne to osv.

Tip:

Hvis du har aktiveret visningen af helligdage, skal du angive en kolonne mere til kalendariet end du har brug for og lade den første kolonne være uden overskrift.
Ellers kan teksten til helligdagen i den første kolonne muligvis optage pladsen til at skrive notater.

Punkter

I nogle kalendarier kan man få vist helligdage og endda skoleferier (hvis der er plads til det).
Da de ofte varierer for de forskellige lande og områder, kan man selv angive dem.
Hvis du ikke kan finde dit eget land, er dataene desværre endnu ikke tilgængelige.

OBS:

Kontrollér på alle kalenderblade (!), om helligdagene vises korrekt.

Hvis der er for lidt plads til teksten til en helligdag i en af kalendariets celler, vil denne tekst evt. blive skåret af i højre eller venstre side eller dække datoen.

Undlad i så fald hellere at få vist helligdagene, eller vælg et layout med et kalendarium, hvor helligdagene har mere plads.